Særligt sensitiv
-Hvordan beroliger du dit nervesystem
Det at være særligt sensitiv er både en gave og en udfordring. Det er en gave fordi du som særligt sensitiv oftest oplever livet mere intenst, godt kan lide naturen, dit eget selskab og ikke har svært ved at sysselsætte dig selv.
Udfordringen, på den anden side, er at du relativt nemt bliver overstimuleret f.eks. i selskab med andre (sociale sammenkomster som fødselsdage, vennemiddage, koncerter,osv.), på job’et specielt i storrumskontoret eller hvis du har mange møder arrangementer samme dag.og
Hvad vil det sige at være særligt sensitiv (HSP)?
For det første, er det at være særligt sensitiv ingen diagnose – det er ingen sygdom men et specielt træk, som ca. 20% af befolkningen har og lever med. Men da nervesystemet er meget mere sensitivt sammenlignet med andre mennesker, vil du oftest tage op til 10 gange flere impulser ind end andre mennesker og kan derfor nemt blive overstimuleret, hvis du ikke forstår at dosere dine input.
Ydermere er mange særligt sensitive meget nysgerrige og vidensbegærlige og ender ofte op i en limbo af ’one foot on the speeder and one foot on the brake’. Det kommer ofte til udtryk i en følelse af at gå glip af noget, hvis du ikke er med til alt det spændende. Eller sagt på en anden måde: som særligt sensitiv risikere du simpelthen at udmatte dig selv, hvis du ikke er opmærksom på din egen adfærd.
Det vigtige derfor at kende sig selv og sine begrænsninger samt lige så vigtigt: at have nogle strategier og værktøjer for at berolige nervesystemet og lade batterierne op.
Hvad skal du passe på som særligt sensitiv (HSP)?
Det vigtigste som særligt sensitiv er at kende dine grænser, så du ved, hvornår nok er nok – hvornår du bliver nød til at sige nej til arrangementer eller andre ting, som ikke vil have en gavnlig effekt på dig eller vil dræne dig for energi. Ellers risikerer du at blive overstimuleret, udmattet og stresset.
Derfor er det så vigtigt at ’holde styr’ på dit energiniveau, således at du ikke får drænet dig selv. Lidt ligesom smartphones, hvor batteriet skal holdes mellem 20% og 85% for at holde længere og ikke blive tømt hurtigt.
En af måderne at tilsikre, at energikontoen er i plus, er at holde dine pauser i løbet af dagen, ligegyldigt om du er derhjemme eller på arbejdet. Det er med til sikre, at du ikke bliver drænet for energi og undgår stress, tankemylder og negative tanker og følelser. For sagen er den, at når dit energiniveau er lavt, oplever du meget nemmere tankmylder, bekymringer, føler dig svag og får lav selvtillid. Derfor er det som særligt sensitiv altid en god ide at holde dine pauser og etablere forskellige kilder til at lade batterierne op igen.
Jeg har lavet en kort guidet mindfulness meditation til dig, som du kan bruge i din pause for lige at få jordforbindelse og finde tilbage til din egen energi.
Lyt til den her:
5 minutter guided mindfulness
Sådan Beroliger du Nervesystemet
Det næst vigtigste, som særligt sensitiv, er at få nogle værktøjer, så du kan bruge til at berolige dig selv og lade dine mentale batterier op, inden du bliver overstimuleret eller stresset. Efter min egen erfaring, så er vejrtrækningsøvelser og meditation nogle af de bedste og mest effektive værktøjer, fordi de både beroliger nervesystemet, lader dine mentale batterier op og giver dig en indre klarhed og kreativitet, som du kan tage med dig videre til resten af dagen.
Disse teknikker hjælper dig med at finde roen midt i travlheden og giver dig styrken til at navigere gennem livets udfordringer uden at blive overvældet. Vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig med at sænke pulsen og reducere stresshormoner, mens meditation kan give dig en følelse af indre fred, energi og mental klarhed.
Disse teknikker underviser jeg blandt andet i til mine 1:1 sessioner.
Lær teknikker til at berolige dit nervesystem og lade din energi op med 1:1 sessioner – skræddersyet til dig og dine behov.
1:1 Session