Yoga og Naturretreat
– Oplev hvordan yoga, simple åndedrætstenikker og meditation, i samspil med naturen bringer dig tættere på indre ro og glæde
Vi gentager succesen og afholder endnu et yoga- og naturretreat på Røsnæs - September den 13. - 15. september 2024
Dette retreat kombinerer det bedste fra to verdener: yoga og meditation med dejlige naturoplevelser i Røsnæs’ naturskønne landskab. Det vil være dit “frikvarter” fra byens larm, dagligdagens travlhed og stress. Du vil komme hjem med fornyet energi og nærende naturoplevelser i bagagen.
Over weekenden vil du opleve en herlig vekselvirkning mellem fysiske øvelser, der gør kroppen smidig, meditation der træner sindet og naturterapi der giver vitalitet og klarhed. Dette er også en god måde at opbygge mental robusthed. Du vil bo ca. 100 m fra Røsnæs skønne sydskrænt, som er et beskyttet EU habitat for dyr og planter ved fjorden.
Vi bliver et lille hold på maks. 8 deltagere.
Sådan tilmelder du dig:
Send en mail til temeditation@gmail.com og angiv hvilket slags værelse du ønsker samt evt. hvem du vil bo sammen med. Din tilmelding er sikret, når depositum er overført.
Brug kroppen og sindet med yoga, meditation og naturen
En god start på dagen – Kom i kontakt med din krop, dit åndedræt og dit sind
Hver morgen starter vi ud med en rolig morgenyoga, vejrtrækningsøvelser og meditation for at vække kroppen og sindet. Her vil yogalærer, breath coach og mindfulnessinstruktør, Thomas Elnegaard tage dig i hånden og guide dig igennem øvelserne.
Vores forbundethed med naturen – oplev det fantastiske naturområde og kom i kontakt med naturen
Om eftermiddagen drager vi ud i landskabet og oplever den fantastiske natur Røsnæs har at byde på. Naturvejleder og terapeut, Thomas Lasse Edlev, præsenterer og guider dig igennem enkle øvelser, der balancerer din indre natur med den ydre. Vi vandrer ud, godt påklædt til vejret og arbejder med krop, bevægelse og naturens rytmer – herunder sanseligt nærvær og vores forbundethed til naturen.
Programoversigt
Fredag
18.00-19.30
Aftensmad og indkvatering.
19.30-21.00
Introduktion til kurset, yogafilosofi og yogapraksis.
Lørdag
07.30-8.30
Morgenyoga.
9.00-11.00
Morgenmad og pause. Gåtur i området eller hvad du har lyst til.
11.00-12.30
Udforskning af åndedrættets potentiale, dyk dybere i din indre natur m. åndedrætsøvelser og meditation. Yoga og mental sundhed.
12.30-14.00
Frokost og pause.
14.00-16.00
Naturterapi – ude i landskabet.
16.00-17.00
Te og boller.
17.00-18.00
Eftermiddagsmeditation.
18.30-19.30
Aftensmad.
20.00-22.00
Fælles samvær, hygge og uformel samtale foran pejsen.
Søndag
07.30-8.30
Morgenyoga.
09.00-11.00
Morgenmad og pause. Gåtur i området eller hvad du har lyst til.
11.00-12-30
Udforskning af åndedrættets potentiale, dyk dybere i din indre natur m. åndedrætsøvelser og meditation. Yoga og mental sundhed.
13.00-14.00
Frokost uden i landskabet.
14.00-15.30
Naturterapi – ude i landskabet.
15.30-16.00
Te og boller.
16.00-16.30
Farvel og tak.
Forplejning
Opholdet er med fuld pension, og maden vil bestå af lækker vegetarisk mad med masser af grønt efter årstiden, og så vidt muligt økologisk (inkl. æg).
Det vil også være muligt at lave te/kaffe efter behov.
Dine undervisere
Det praktiske
Da vi skal være tæt på naturen vil indkvartering være mulig i sommerhus eller i hytte med adgang til bad og WC.
Der vil være følgende muligheder for overnatning:
- Delt værelse
- Eneværelse
- Hytte
Priser, bestilling og betaling:
Deltagere vil blive optaget efter først til mølle princippet.
Pris 3.200 kr. (dækker undervisning, fuld forplejning og indkvartering)
Prisen er baseret på indkvartering af to personer på samme værelse i sommerhus eller to personer i hytte med adgang til bad.
Ønskes der eneværelse koster det 400kr. ekstra (3.600 kr.).
Ved tilmelding overføres 600kr. i depositum til Danske Bank:
reg. nr.: 3409
kontonr.: 11948898
Sådan tilmelder du dig:
Send en mail til temeditation@gmail.com og angiv hvilket slags værelse du ønsker samt evt. hvem du vil bo sammen med. Din tilmelding er sikret, når overstående depositum er overført.
Det med småt
Tilmeldingen til retreat’et er bindende og betalingen kan ikke refunderes. Du kan ikke flytte din tilmelding til et andet arrangement.
Arrangementet gennemføres ved min. 5 tilmeldte.
Hvis du bliver syg eller fortryder tilmeldingen, er du velkommen til at give din plads til en anden, men du kan ikke få pengene retur.
Hvis du aflyser eller giver din plads til en anden, bedes du give besked til temeditation@gmail.com.
Hvis arrangementet bliver aflyst af arrangørerne, får du det fulde beløb tilbage eller mulighed for at flytte din plads til et andet arrangement.
Vigtigt!
Du skal selv medbringe eget yogaudstyr i form af yogamåtte (kan evt. lånes), en alm. pude og en yogablok. Medbring også selv sengetøj og håndklæde. Husk praktisk tøj til gåture i landskabet, hvor blæst og regn kan forekomme.
Vel mødt!